Regnskabsmedarbejder – bliv kundernes talknuser
Vil du arbejde for en moderne regnskabsvirksomhed, der sætter digitalisering og bæredygtighed på dagsordenen?
Vi er ikke så støvede. Vi tror på, at man sagtens kan leverer et godt stykke arbejde og have det sjovt på samme tid
Fortæller Aconta’s kundeansvarlige Fredrik Dudek.
Velkommen til Aconta
Hos Aconta har vi gjort det nemt og overskueligt for vores kunder at få håndteret deres bogholderi. Vi har nemlig erstattet timeprisen med vores forskellige abonnementsløsninger – og det er noget, som er populært blandt vores kundesegment af små og mellemstore virksomheder.
Håndter et 100% digitalt regnskab
Som regnskabsmedarbejder får du din egen portefølje på mellem 20-40 virksomheder såsom frisører, restauranter, håndværkere og lignende. Der er mulighed for periodevis at sidde hos nogle af dine kunder. Uanset hvad får du masser af kundekontakt på mail og over telefonen, når du:
- Indhenter materiale fra kunderne
- Laver den daglige bogføring for dine kunder – herunder debitor, kreditor, finansposteringer, afstemninger samt momsindberetninger og løn
- Klargør materiale til revisor eller foretage årsafslutningen selv.
Bæredygtighed er vigtig for os, så du kommer til at arbejde fuldstændig digitalt. Faktisk så har vi slet ikke en printer i huset
Fortæller ejer Stine Maria Klitgaard.
Vi gør hverdagen lidt sjovere
Du kommer til at dele hverdagen i vores lækre kontoromgivelser i Holte sammen med et mindre team af 8 kolleger. Her bliver du en del af et stærkt fællesskab med masser af humor og fælles aktiviteter.
Vi er effektive, når vi arbejder, men vi er også utrolig gode til at hygge os sammen og have det sjovt. Så vi gør gerne lidt ekstra ud af det, når vi puster ud i pauserne. Det kan fx være over et slag bordfodbold, eller når vi slutter fredagen af med vinsmagning
Fortæller Stine
Du behøver ikke have 10 års erfaring
Det er vigtigt for os, at du selv har lyst til at indgå i et socialt team. Du er en udadvendt person, som også nyder din daglige kontakt med kunderne. Derudover forestiller vi os, at du:
- Har en relevant baggrund inden for økonomi eller regnskab
- Har haft lidt erfaring – og gerne kender til bogføringsprogrammer såsom Billy, e-conomic, Dinero eller lignende
- Er på hjemmebane i Excel.
Er du vores nye kollega?
Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye regnskabsmedarbejder? Så kan du kontakte ejer Stine Maria Klitgaard på tlf. 5217 7299 eller via stine@aconta.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!